Tranbjerg Tidende har stiftet en frivilligpris, som gives til en Tranbjergborger, der yder en speciel indsats for byen og lokalområdet. Prisen er på 5.000 kroner, og det er tanken at frivilligprisen fremover uddeles en gang om året.

Der er mange i Tranbjerg, der yder en frivillig indsats for at glæde andre eller skaffer midler til at gøre tilværelsen lettere for andre. Det er dem, der får tingene til at fungere, dem som altid bager en kage, altid kører, tager trøjevasken eller kridter banen op. Én af dem kan du nu være med til at give den anerkendelse, han eller hun har fortjent.

Fristen for at indstille en kandidat til dette års Frivilligpris, er slut for i år.
De 3 finalister er fundet og vi er ved at være klar til selve afstemningen.
Der vil blive opstillet een stemmeurne ved torvet i Center Syd, her kan du aflevere din stemmeseddel, som du finder i Tranbjerg Tidende.
Kun trykte stemmesedler er gyldige i år!

Bemærk at der i år er ændret en smule i vilkårene for Frivilligpris. Det er både omkring indstilling og afstemning. Du finder de gældende vilkår her.