Tidligere professor i kemi Svend Erik Rasmussen fylder 100 år og ser tilbage på et aktivt liv.

Af Jane W. Schelde

Døren til lejlighed 21 på Tranbjerg Plejehjem står på klem. Indenfor sidder Svend Erik Rasmussen og venter. Han har sagt ja til, at Tranbjerg Tidendes journalist må komme forbi og lave et interview med ham i anledning af, at han den 19. november 2025 fylder 100 år. 

Egentlig kender Svend Erik Rasmussen ikke meget til Tranbjerg. Det er tilfældigt, at han havnet her. 

– Det var her, der først var en ledig lejlighed på et plejehjem, fortæller han.

Inden da boede han i Risskov sammen med sin nu afdøde hustru Dorrit Holmlund, der nåede at blive 95 år. Før da boede de i Hasle.

Men hvor plejehjemmet ligger, spiller ingen rolle, mener han. Når folk har bil, gør 5 km. mere eller mindre ingen forskel. 

Professor i kemi
Svend Erik Rasmussen har haft en lang og aktiv karriere som underviser og forsker inden for kemi. Han har været professor i uorganisk kemi ved Aarhus Universitet fra 1959 til 1995 og professor emeritus ved Aarhus Universitets Institut for Geoscience indtil 2017. Han har desuden rejst meget over det meste af verdenen med sit faglige virke og bl.a. boet et år i Skotland og et år i Grenoble i Frankrig. Her fik Svend Erik Rasmussen tildelt den franske medalje ”Officier dans LÓrdre des Palmes Academiques” som en anerkendelse for sin store indsats for at fremme det dansk-franske samarbejde på forskningsområdet. I 1981 blev han medlem af Videnskabernes Selskab. 

Gift i 73 ½ år
På spørgsmålet om, hvordan det er at se tilbage på sit liv, og beskrive, hvordan livet har været, kommer det nøgternt fra Svend Erik Rasmussen:

– Det er svært at sige i én sætning. 

Men han fremhæver et langt og godt ægteskab med Dorrit som en vigtig forudsætning for et godt liv, hvor hans arbejde og karriere altid har fyldt meget. Dorrit var fire-sproglig korrespondent og kom fra Finland. De var gift i 73 ½ år og nåede både at fejre krondiamantbryllup og jernbryllup sammen. 

Udover de faglige rejser blev det også til mange ferierejser med hustruen. Indtil Svend Erik Rasmussen blev 80 år, dyrkede parret alpint skiløb. Ikke på konkurrenceniveau – det var der ikke tid til.

– Jeg har bare søgt fornøjelsen ved at beherske ski og nyde den ubeskrivelige skønhed i bjerglandskaberne. Og så var min kone jo nærmest født med ski på, siger han med et smil.

Ikke gratis at blive 100 år
Fysisk kan Svend-Erik Rasmussen godt mærke sin høje alder.

– Det er ikke gratis at blive 100 år, siger han og tilføjer, at han ikke klager. Han sidder i kørestol, fordi det er blevet for usikkert at gå, og synet er reduceret til 5%. Det har sat læsehastigheden betydeligt ned, forklarer han.

Men computeren bruger han stadig og sin iPhone. Computeren står på arbejdsbordet ved siden af printeren og blev et vigtigt redskab i hans forskning. 

– Det var nærmest en revolution i forskningen, da computerteknologien blev udviklet, siger Svend Erik Rasmussen, som altid har taget de teknologiske fremskridt til sig og brugt i sit arbejde.

Sundt at forske
At blive 100 år er ikke alle forundt. Hvis Svend Erik Rasmussen skal give nogle bud på, hvorfor han runder den milepæl, siger han med et glimt i øjet:

– Måske er det sundt at dyrke forskning… selv om det nok er en uvidenskabelig påstand. Man kan også sige, at det er et spørgsmål om at vælge sine forfædre med omhu.

Et mere seriøst bud fra ham er, at genetik og en fornuftig livsførelse nok spiller en større rolle.